​Vurderet 8,4 / 10 på baggrund af 6 anmeldelser hos Trust Pilot

Indhent uforpligtende tilbud​

Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt.​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kvalitetssikring

​Det er essentielt for os, at den rengøringskvalitet vi har aftalt leveres – helt ned til mindste detalje. Kvalitetssikring er derfor et vigtigt begreb hos City Service, og vi vil gerne give jer et indblik i, hvordan vi sikrer, at den høje kvalitetsstandard, vi er kendt for, bliver leveret – hver gang.​

Hovedelementerne i vores kvalitetssikring

  • Ansættelse af de rigtige medarbejdere
  • Kompetenceudvikling af vores medarbejdere
  • Egenkontrol
  • 2-inspektørsystemet
  • Afvigelsessystem
  • Målsætning

1. Ansættelse af de rigtige medarbejdere

Kvaliteten af vores serviceydelser afhænger helt af de rengøringsassistenter, vi ansætter. Derfor er det centralt for City Service, at vi finder de rigtige medarbejdere med de rigtige holdninger og kompetencer. Vi har derfor en klar profil, der viser, hvilke kvaliteter vi leder efter, når vi ansætter rengøringsassistenter.

Ansættelsessamtalen afholdes af vores inspektører, som ved præcis hvilke specielle forhold, der skal tages hensyn til hos den enkelte virksomhed.

Profilen

Ved ansættelsen lægger vi især vægt på, at vores medarbejdere skal optræde ansvarligt og have situationsfornemmelse, så vores kunders arbejde ikke forstyrres. Derudover er det naturligvis et krav, at:

  • Have erfaring med rengøring
  • Være over 18 år
  • Være detaljeorienterede
  • Være fleksible
  • Være velsoignerede
  • Have positiv attitude
  • Være stabil
  • Kunne fremvise straffeattest
  • Kunne fremvise børneattest
  • Have opholds- og arbejdstilladelse
  • Kunne tale dansk eller engelsk

2. Kompetenceudvikling af medarbejdere

Inden vores rengøringsassistenter påbegynder arbejdet hos vores kunder, bliver alle medarbejdere trænet og instrueret. Instruktionen er målrettet den pågældende arbejdsplads individuelle forhold – herunder sikkerheds- og fortrolighedsforhold.

Den første uge følger en inspektør den nye rengøringsassistent i dennes daglige arbejde. Dels for at lære medarbejderen at kende, dels for at sikre, at medarbejderen lærer de specifikke forhold i den enkelte virksomhed, så vi lever op til det den kvalitet, vi har aftalt.

Efter den første uge bliver der løbende foretaget opfølgning på kvaliteten af assistentens arbejde.

Efter 6 måneders ansættelse tilbydes alle rengøringsassistenter en uddannelsesplan. I dette forløb fastlægges eventuelle manglende kompetencer hos medarbejderen, og der udarbejdes en individuel uddannelsesplan.

Vi tilbyder løbende vores assistenter ekstra kursus inden for blandt andet:
Rengøringsmidler, Hygiejne, overflader, Arbejdsplanlægning
Arbejdsmetoder, sikkerhed, rengøring, Redskaber, Polish behandling
Maskiner, Oliebehandling, Ergonomi, Tæpperens, Miljø og arbejdsmiljø


3. Egenkontrol

Vi sikrer, at der på alle arbejdspladser forefindes en arbejdsplan, hvor med assistenten har overblik over, hvilke arbejdsopgaver der skal udføres og hvornår.

Vores Rengøringsassistenter udfører hver dag egenkontrol med deres arbejde.

Egenkontrollen består i en visuel gennemgang af den daglige rengøring.

4. Vores unikke 2-inspektørsystem

Helt unikt for branchen har City Service udviklet et 2-Inspektørsystem, som vi er meget stolte af. Overordnet set har inspektørerne 2 funktioner, da de både fungerer som:

  • Kontaktpersoner for vores kunder
  • Personaleledere for Rengøringsassistenter Dette giver:
  • Vores rengøringsassistenter det nødvendige ledelsesfokus
  • Tæt dialog mellem os og vores kunder
  • En grundig kvalitetskontrol, der medfører god kvalitet
  • Minimum 2 vurderinger af eventuelle tvivlsspørgsmål
  • En bedre mulighed for en effektiv vidensdeling – best practice
  • Os mulighed for at kunne reagere på vores kunders ønsker hurtigt

Kvalitetsrapporten

Der udarbejdes en kvalitetsrapport af Inspektørteamet, som kunden får en kopi af. Der, hvor kunden ønsker det, udarbejdes kvalitetsrapporten i samarbejde med kunder. Formålet med kvalitetsrapporten er, at afstemme kvaliteten af rengøringsydelsen i forhold til rengøringsaftale og forventninger. Fra vores Data Know How system trækkes der for hver kontrol en uvildig plan for, hvilke lokaler der skal foretages kontrol i. Dette sikrer at vores Inspektørteam kommer hele vejen rundt på kundens lokation i forbindelse med kvalitetskontrollen. Kvalitetskontrollen foretages minimum 1 gang om måneden.

5. Afvigelsessystem

I forbindelse med vores kvalitetssikring er håndtering af afvigelser et vigtigt redskab til at blive bedre. Et afvigelsessystem er et hjælpemiddel til at få løst opståede fejl og forhindre, at de samme fejl opstår igen. Afvigelsessystemet anvender vi ligeledes i vores udvikling som virksomhed.

Rengøringsassistenter og Inspektører skal alle indberette afvigelser. Disse bliver efterfølgende behandlet på vores interne ledermøder.

Alle vores kunder har mulighed for, via vores internetbaserede kontaktformular at indberette ændringer, ris og ros til os.

6. Målsætning

  • Afvigelser skal være behandlet samme dag, de er modtaget, eller senest inden for 24 timer
  • Alle afvigelser gennemgås og evalueres på interne ledermøder
  • Assistenterne holdes løbende ajour med afvigelser samt interne tiltag som følge heraf

​City Service | Forhåbningsholms Alle 12 kl. th | 1904 Frederiksberg C | Telefon: 25 13 25 30 | E-mail: kontakt@city-s.dk